Dagens gang

 

Vi åbner i skoven kl. 6, hvor vi hygger os med morgenmad og sætter dej over til vores formiddagsboller.

I skal selv medbringe morgenmaden, vi har mælk til at hælde på fx havregrynene. Vi har som regel en lille rest af skovbollerne som også kan nydes. Lige nu spiser vi fortsat morgenmåltidet udenfor i vores hyggelige madpakkehus.

Livet om morgenen, er præget at stille og hyggelige aktiviteter hvor man lige får lov til at lande.

I skal som forældre ringe, når I ankommer ved lågen, så kommer vi fluks og henter jeres barn. Når I har kysset og krammet farvel går vi ind og vasker hænder for bagefter at lægge madpakken i køleskabet og sætte drikkedunken på plads. Så er det ud at hilse på alle kammeraterne.

Senest kl. 10 drager vi af sted ned i skoven til en af vores faste pladser, hvor vi starter med at spiser boller og synger eller fortæller historie.

Efter et par timer med leg, planlagte aktiviteter, projekter og andre udfordringer, går vi tilbage til skovhuset, hvor vi som regel spiser vores madpakker i det store telt - Lavuoen.

Dem, der har brug for en lille lur, går ind og bliver puttet.

Vi andre går ud og leger eller er i gang med andre gøremål omkring skovhuset resten af eftermiddagen

Kl 14.30 hiver vi frugten ud og hvis vi er mere sultne, kigger vi i madkasserne en gang til.

Tirsdag og onsdag tager en lille flok børn og et par voksne på en tur i vores lille bus. Det er ikke faste grupper, men børnene bliver krydset af, så alle kommer af sted med jævne mellemrum.

Fredag er vores båldag.

Vi bliver ved skovhuset og tilbereder noget lækkert til os alle sammen som et supplement til madpakken.