Starten i Skovbørnehaven Svend Gønge

 

Det vil være rigtig fint, at give sig god tid til at starte i Skovbørnehaven.

Det en god ide at tage nogle arbejdsfri dage, til at køre barnet ind i børnehaven. Det kan være en stor omvæltning at komme fra dagpleje eller hjemmefra.

En god ting er, at have noget med hjemmefra, en bil, en dukke eller nussekluden. Den er rar at kunne hive fat i, når man savner.

Vi skal nok i fællesskab finde ud af, hvordan starten i Skovbørnehaven er nemmest for jeres barn (og for jer)

IMan er som forældre i øvrigt altid velkommen til at ringe og spørge hvordan det går, hvis afskeden har været lidt svær. Også selvom man har gået i Skovbørnehaven i lang tid. En afsked kan pludselig være svær, så ring endelig!

Vi håber, at I føler, at vi altid har tid til at tage en snak med jer om hvordan dagen er gået. Men for at sikre dialogen tilbyder vi efter ca. 3 måneder en samtale, hvor vi kan udveksle oplevelser af hvordan det går.