Virksomhedspraktik, løntilskud og puljefleksjob

 

Vi vil rigtig gerne modtage alle former for praktikforløb.

Vi oplever det som en del af vores opgave, at give alle en god oplevelse og forhåbentlig få oplevelsen af at være en del af et fællesskab.

Uanset hvilket forløb der er tale om, vil man få nogle faste ansvarsområder. Det er vigtigt at præcisere at enhver opgave både af pædagogisk og praktisk
art er vigtig og meningsfuld, for at få det hele til at fungere bedst muligt i en travl hverdag. 

Vi finder i fællesskab ud af, om man selv vil planlægge sin dag eller har det bedst med at få den defineret. Samtidig forventer vi at man er loyal overfor børnehavens retningslinjer.

Vi er altid klar til at prøve at besvare eventuelle spørgsmål. Samtidig er vi også klar til at erkende, hvis vi ikke kan svare og er behjælpelige med at finde en der kan :)

Kontakt os endelig hvis vi er lige det sted du vil være og få energi, motivation og skønne grin.